Jazz er indbegrebet af den sorte mands musikkultur, der hurtigt fik bred anerkendelse og popularitet i store dele af verden. Men hvornår begyndte hele genren egentlig at opstå? Hvornår skete det, at vores musikalske ordforråd blev beriget med det fantastiske jazz? Det er netop det, du kan få svar på i denne artikel.
Hvornår opstod jazz? Jazz opstod i det sydlige USA i starten af 1900-tallet, hvor den sorte befolkning skabte genren. Herefter gik det stærkt, og jazz blev populært over store dele af USA, samt i Europa. I slutningen af 1950’erne blev jazz den musikalske forløber for ungdomsoprøret, der fandt sted i 1960’erne.
Inden for Jazz er det helt store sted at være helt indiskutabelt New Orleans, der for mange anses som værende fødestedet for jazz. New Orleans-stilen er også den ældste stil inden for jazz genren.
Jazz kom til danmark i starten af 1920’erne, hvor de første bands kom til landet. Blandt andet kunne man i 1933 opleve Louis Armstrong, der var en spektakulær oplevelse, der virkelig satte gang i jazzens udvikling i Danmark.
Den store interesse forsatte også under anden verdenskrig og besættelsestiden, hvor jazz både var en måde at gøre oprør samt at få en smule adspredelse fra krigens rædsler.